Besøg planteskolen
Hos os finder du alt det du skal bruge til din grønne oase. Vi gør en dyd ud af at vejlede i og finde det du skal bruge i din have - omend det er de små eller store projekter. I vores webshop finder du fokusvarer og sæsonvarer. Webshoppen repræsenterer ikke hele planteskolens sortiment.
Filter
–
Om japansk Ahorn
Latin Acer palmatum, også kaldet japansk løn eller japansk ahorn, tiltrækker med sit smukke og farverige løv. I alt fra grønne, gule, orange og rødlige nuancer. Som lille træ eller større busk kan japansk ahorn indgå i mange havetyper, samt plantes direkte i jorden eller i større krukker. Acer er særligt kendt for deres store variation i løvfarver over året, med lette, lysende farver i udspring, mere fast rød eller grøn i sommeren, og sine fantastiske høstfarver i efteråret.
Placering
Med sit fine løv står japansk ahorn bedst i let beskyttet for at undgå beskadigelse af det fine løv, gerne i læ af anden beplantning. Placeres lyst til halvskygge. Eventuelt i vekslende sol-skygge forhold. Må dog ikke placeres i direkte sol.
Jord
Acer trives i en sphagnumblandet jord og evt. i surbund. Jorden skal være veldrænet, da en leret jord vil beskadige plantens rødder.
Vanding
Japansk ahorn trives i en veldrænet, let fugtig jord som ikke må tørre helt ud i sommervarmen, da dette beskadiger løvet.
Gødning
Japansk ahorn kan gødes fra udspring i april/maj. Gødes med NPK-gødning, eksempelvis Havens Nr1. Brug eventuelt en organisk gødning for at opdyrke et sundt mikroliv i jorden.
Beskæring
Efter vinteren kan nogle af grenene være frosset lidt tilbage. Når du har konstateret at disse grene i løbet af foråret og forsommeren ikke får ny bladvækst, kan du beskære de døde grene.
Derudover beskæres acer først omkring Sankt Hans, samt lette beskæringer i sommerperioden. Når bladene er hærdet af omkring juni, foretages beskæring af nyvækst og tyndere grene. Beskæring af grene og stammer større end 4-5 cm i diameter bør undgås, da det kan lede til større sår og indgang af svamp i træet.