Alt om pæoner

Vi har flere end 100 forskellige pæoner på "hylden". Pæonerne har store prangende og farverige blomster. De har tryllebundet havefolk i århundreder og ført til et intensivt forædlingsarbejde først i Østasien senere i Europa, USA og Australien. Billedkunstnere har valgt pæonmotivet igen og igen. Senest har Erik A. Frandsen velsignet os med et kæmpemaleri af en hvid, enkeltblomstrende pæon i vase, som kan nydes i Aldershvile Planteskole og desuden findes i kronprinsesse Marys arbejdsværelse på Amalienborg.

Paeonia itoh First Arrival
Paeonia lact Emma Klehm

Pæongrupper

Træpæoner

Træpæonerne, som er træagtige buske op til 2 meters højde og med smukke farver fra hvid, rosa, rød og lilla og forskellige gule, orangefarvekombinationer, enkle, fyldte med duft og uden duft. Undergrupper repræsenteret i planteskolen er lutea-hybrider, rockii-hybrider og japanske suffruticosa-hybrider.

Staudepæoner

Staudepæonerne er urteagtige, med højde på 50-120 cm. med farver fra hvid, gullig, rosa, rosarød, orange til mørkerød/lilla til næsten sort, fyldt, halvfyldt, enkeltblomstrende, med duft og uden duft. Undergrupper i planteskolen er silkepæoner (lactiflora-hybrider), bonderoser (officinalis) og de vilde arter med hybrider.

Af de europæiske pæoner er bonderosen, Paeonia officinalis den bedst kendte. Fra Balkan, Kaukasus over de centralasiatiske republikker til Østasien findes de fleste vilde arter. Inden for træ- og staudepæonerne.

Itoh-hybrider

En vigtig ny gruppe, ITOH-hybriderne er repræsenteret i planteskolen. I 1980erne lykkedes det en japanske pæon-forædler at fremstille en krydsning mellem træpæoner og staudepæoner. Denne ”artshybrid” viste sig at have de bedste egenskaber fra begge forældre. Begrebet kaldes heterosis-effekt eller ”krydsningsfrodighed”. ”Barnet” blev nye staudepæoner med smukt og længevarende løv, smukke blomster, enkle til fyldte i farver, der både ligner de traditionelle træpæoner og staudepæoner. Blomstringstiden er ret sen og længere end hos traditionelle staudepæoner. De visner ikke tidligt ned, men bærer et smukt og frodigt løv, ofte med dejlige høstfarver til langt hen på efteråret. De første ITOH-hybrider så dagens lys omkring 80'erne og priserne var skyhøje, da efterspørgslen var større end udbuddet. Nu hvor der er gået lidt mere end 40 år er der kommet balance i tingene og priserne er blevet mere menneskelige.

Paeonia dr Alexander Fleming

Pæoner i haven

Plantning, gødning og pasning

Placering:
Pæoner trives bedst med en lysåben placering i sol eller halvskygge. Jorden skal være veldrænet muldjord gerne med ler. Pæoner tåler ikke sur jord og tåler ikke placering meget fugtige områder eller områder med stående vand.
Staudepæoner visner ned om efteråret og det visne løv kan med fordel fjernes, så det ikke kan danne vinterhi for svamp og utøj. Træpæoner visner ikke ned, men kan klippes ned hvis de bliver lange i væksten. Beskæring foretages bedst om efteråret eller tidlig forår, hvor man kan se de nye vækstknopper. Itohhybider (krydsning mellem træ- og staudepæoner) behandles som staudepæoner.


Plantning:
Staudepæoner plantes bedst som barrødder i efteråret (Oktober-November) frem til det tidlige forår. Efteråret er at foretrække, da varmen i jorden giver roden en god start, så pæonen kommer tidligere i gang året efter. Roden plantes lige under jordoverfladen (max 2-3 cm under), så roden like akkurat dækkes af jord. Vækstknopperne må gerne stikke op. Der plantes i god, veldrænet, gerne lidt leret muldjord, hvor jorden er løsnet let omkring og under jorden. Undgå sur jord, meget fugtig jord og kraftigt gødet jord.

Træpæoner på egen rod plantes i samme jord og der er ikke særlige krav til dybden. Podede træpæoner, plantes, så podetstedet (kan som regel ses som en fortykning, hvor podekvisten er podet på ammeroden) er dybt begravet, helst 10 cm under jordoverfladen. Ammeroden er altid en anden pæon, der vil forsøge at skyde op, hvis den er for tæt på jordoverfladen. Pæoner af typen Delavayi og Ludlowii er altid på egen rod. Pæoner af typen Rockii er nogle gange på egen rod, og nogle gange podet. Pæoner af typen suffruticosa og luteahybrid er altid podet.


Plantning af pottede pæoner:
Pæoner i potter kan plantes hele året. Tag potten forsigtigt af planten og placer den i plantehullet med løs jord omkring og i samme højde som i potten. Hvis klumpen går i stykker, kan det genere eller ødelægge en nært forestående blomstring, men pæonen kan sagtens overleve.


Plantning af pæoner i krukker:
Staudepæoner egner sig ikke godt til at plante i krukker. De vil være flotte første år, men gradvist blive mindre og til sidst forsvinde. Træpæoner klarer sig fint i en stor krukke. Sørg for godt dræn og tilse med vanding og evt gødning i vækstsæsonen.


Vanding:
Pæoner er meget tørketålende og behøver kun under ekstraordinære forhold vanding. I et tørt forår året efter en plantning, kan det være godt at vande, da roden ikke har nået at etablere sig, men derefter er det unødvendigt i almindelig havejord. Det kan være nødvendigt at vande træpæoner i krukker.


Gødning:
Pæoner er meget lidt gødningskrævende. Ved en god muldrig havejord er det sjældent nødvendigt at gøde. Hvis der gødes, skal det ske i begyndelsen af vækstsæsonen, og man skal helst undgå at gøde med kraftigt kvælstofindhold. Hvis man gøder for meget vil løvet vokse og blomstringen reduceres. Man kan se på en pæon, at den mangler næring, hvis løvet bliver blegt og ranglet. Det kan også ske i sur jord, hvor pæonen ikke kan trække næring. Hvis man er i tvivl om surhedsgraden i jorden er det en god ide at give kalk.


Flytning og deling:
Staudepæoner kan let deles og flyttes. Det sker i efteråret: Fjern løvet, grav pæonen op og del den evt, så der er min 5 øjne på hver del. Det gør ikke noget at en del af rødderne brækker af, så længe vækstpunktet og roddelene lige omkring er intakte. Lad sårfladen hele 1-2 dage og grav den derefter ned et andet sted end hvor den oprindeligt stod. Hvis det ikke er muligt at flytte pæonen til et andet sted, bør jorden skiftes ud med frisk jord i en omkreds af 30-50 cm omkring og under pæonen. Dette for at fjerne skadedyr, svamp, nematoder mv.

Det er altid en god ide at dele en pæon, der flyttes. Det vil revitalisere pæonen og øge væksten. Første års blomster efter deling og omplantning vil som regel være små og atypiske, fordi roden skal have tid til at etablere sig, men efter 2-3 år er de nye pæoner fuldt på højde med den gamle.

Træpæoner kan flyttes, men ikke deles. Hvis man ønsker at formere sin træpæon, kan de ske ved podning, frøformering eller ved at tvinge en gren ned til jorden og afvente, at den slår rod.


Sygdomme og skadedyr:
Pæoner er ret hårdføre, og selv dræbersnegle går en stor bue udenom pæoner. Pæoner, der står indelukket eller i stille luft kan have let ved at få svamp. Svampen angriber ofte ved rodhalsen eller lige under knoppen, der bliver sort, mens stænglen bukker under (’botrytis paeonia’). Det er vigtigt, at fjerne de angrebne dele hurtigt og bortskaffe dem i skraldespanden (ikke komposten), da svampen er meget smitsom og til sidst kan tage livet af pæonen. Andre typer svamp efterlader gule, plettede eller krøllede blade. Der skal det angrebne fjernes og pæonen gerne isoleres. Det vil sjældent tage livet af pæonen, men skæmme den og komme igen, hvis ikke forholdene omkring den (lys, luft, jord) ændres. Hvis pæonen er svag og gentagne gange får svamp, bør den bortskaffes.