Narcissus, Narcisser

Påskeliljer, pinseliljer, vildpåskeliljer, botaniske narcisser, lave narcisser

Værd at vide om narcisser

Narcissus, narcisser, påskeliljer består oprindeligt af ca. 50 arter, der findes i Europa, men også i Lilleasien og Nordafrika. Det er løgplanter i mange farver, særligt gul, hvid og orange, men også rosa og grønlige farver. Højden varierer fra 5-50 cm og de vokser i skove, på bjergskråninger og på enge, så de trives i almindelig, fugtighedsbevarende muldjord, havejord, skovjord og sågar i surbund. De egner sig fortrinligt som forvildet i græsplænen og surbundsbedet.

Narcisserne breder sig ved at danne sideløg. Man regner med en fordobling hvert år, så planteafstanden bør indrettes efter det ved plantning i haven. Narcisser har flerårige løg, som tidlig danner nye rødder og bør ikke graves op efter nedvisning, men forblive i jorden. 

 De tidligste botaniske narcisser blomster i marts og de seneste, pinseliljerne, Narcissus poeticus 'Actaea' og Narcissus poeticus 'Recurvus' = 'Fasanøje' (den gammeldags pinselilje), blomstrer i maj samtidig med de sene tulipaner. Blomsten består af en krone, der ofte kan være bagudrettet og en bikrone = stor eller kort trompet/krans. Blomsten kan være fyldt eller enkel. Der kan være mange blomster pr. stilk. Krone og bikrone kan være samme farve eller have forskellige farver. De fleste har duft. Narcisserne, påskeliljerne, pinseliljerne bør lægges tidligt, helst inden jul, så de kan nå at danne rødder. 

Hverken mus, mosegrise eller rådyrene spiser dem, da de indeholder et stof, der virker bedøvende/lammende.

Se alle vores narcisser her

Påskeliljer, pinseliljer, narcissus poeticus

Narcisser pryder særligt naturbilledet i foråret med sine lange stængler og trompetformede blomster. Særligt kendetegnes de ved deres gule og hvide farver. Trives i veldrænet jord. I bede eller i krukker med halvskygge. Højderne på påskeliljer, pinseliljer og majliljer varierer mellem 30-50 cm.

Botaniske påskeliljer, botaniske narcisser, vildnarcisser, lave narcisser og påskeliljer

De botaniske narcisser, Narcissus cyclamineus, Narcissus jonquilla, Narcissus triandrus m.fl. er relativt lave, 10-30 cm høje. De findes i mange former og farver og egner sig godt til stenhøj, kanter, krukker og trug. De er alle hårdføre i danske haver. Hvis de skal komme igen år efter år, skal de efter blomstring være i fred til toppen visner. Hvis løgene står for tæt, kan de finde på at blomstre mindre. I så fald kan man grave dem op efter endt blomstring og fordele dem på et større areal. Husk gødning hvert år, benmel eller Havegødning Nr. 1, 12-5-14. 

Vil man skjule det visne løv, så plant til med narcisser og hosta. Når påskeliljerne er afblomstret vokser hosta op og dækker det visnende løv - en perfekt kombination, som også fungerer i en krukke!

Juletazetter, narcisser til drivning og til frostfrit drivhus/havestue

Disse narcisser stammer fra varmere himmelstrøg og anvendes til indendørs dyrkning, da de ikke tåler en normal dansk vinter. Juletazetterne pottes op og sættes i et varmt værelse ca. 4 uger før man ønsker blomstring. Hvis man planter dem i et frostfrit drivhus eller havestue vil de blomstre igen de følgende år. Vi har tre sorter til drivning: Narcissus 'Ziva', 'Paperwhite Ziva', og 'Grand Soleil d'Or'.

Se vores juletazetter her


Bridal Crown
Narcissus Sailboat