Blomsterløg, Forårsblomsterløg og knolde

Vi fører et meget stort sortiment i forårsblomsterløg, til stor glæde for havefolket, der kan plante dem i bede i haverne, i græsplænen, i kummer, krukker og altankasser og endda i drivhus og havestue, hvis de lægges i jorden her i efteråret. Lægger du blomsterløg nu i efteråret kan du få glæde af de tidligtblomstrende vintergækker, erantis og snepryd allerede fra januar-februar efterfulgt af krokus, tulipaner, hyacinter og påskeliljer i marts til maj og afsluttende med sene liljer og prydløg i juni til august.  Husk at lægge blomsterløgene dybt. Alle store tulipanløg, påskeliljeløg, kejserkroner, hyacinter, store prydløg, dvs. alle store løg med et omfang på mere end 10 cm.  skal lægges i mindst 20 cm.'s dybde, gerne med lidt benmel i forbindelse med lægningen. De øvrige mindre løg lægges i mindst 10 cm's dybde. 

 

 

@aldershvile_planteskole