Besøg Aldershvile Planteskole

En af Danmarks smukkest beliggende planteskoler






Smukke omgivelser

Planteskolen er beliggende i det smukke område ved Bagsværd sø, tæt på Aldershvile Slotsruin. Beliggenheden giver et helt særligt miljø på planteskolen, hvor der er et rigt dyre- og planteliv.

Fokus på det grønne

Vi er en virksomhed, hvor de levende planter er i fokus. Vi bestræber os på at give dig den mest kompetente rådgivning og vejledning inden for alt i det grønne, samt valg af planter. Vi ser gerne at du efter et besøg hos os har en fornemmelse af både at være inspireret og beriget med ny viden om de planter du skal hjem og plante.

Vores historie

Mere end hundrede års historie
Planteskolen ligger tæt ved Aldershvile Slotsruin i det smukke område ved Bagsværd sø. På denne beliggenhed har der i mere end hundrede år været drevet gartnerivirksomhed. I den første del af 1900-tallet blev der produceret rabarber, bærbuske og pil til kurveflet. Desuden blev der afgravet muld, som blev leveret til de lokale væksthusgartnerier. Fra 1954 blev der drevet planteskolevirksomhed af Gunnar Løvbjerg Nielsen. Her blev produceret Erica og hvide syrener, som blev eksporteret til Finland, samt stedsegrønne planter på klump. 

Moderne planteskole
I 1985 overtog Jens Bech Jensen planteskolen. Han har de sidste 30 år udviklet planteskolevirksomheden til en moderne planteskole med både haveplanter, sommerblomster, middelhavsplanter, stueplanter og vand i haven. Vi er medlem af indkøbskæden Home & Garden, som er en landsdækkende kæde af planteskoler. Samarbejdet med Home & Garden gør det muligt at handle ind til konkurrencedygtige priser og stadig forblive sin egen. 

En sikret fremtid
I 2019 bød vi året velkommen med en glædelig nyhed om at vi på planteskolen er blevet enige om et generationsskifte. Planteskolen har udviklet sig til at være en enestående virksomhed, der har et godt renommé, hvilket særligt skyldes faglighed, plantekvalitet, nyheder og viden. Det ønsker vi selvfølgelig at fortsætte med. Derfor blev Pernille Friis Larsen i 2019 medejer af Aldershvile Planteskole APS. I dag drives Aldershvile Planteskole således af Jens Bech Jensen og Pernille Friis Larsen.

Samarbejder
Vi er medlem af indkøbskæden Home & Garden, som er en landsdækkende kæde af planteskoler. Samarbejdet med Home & Garden gør det det muligt at handle ind til konkurrencedygtige priser og stadig forblive sin egen. Desuden samarbejder vi i høj grad med vores egne leverandører og producenter, både indenfor planter, krukker, interiør og haveredskaber etc. På planteskolen ved vi hvor vigtig lokalsamfundet er. Derfor afholder vi også arrangementer, hvor det er muligt at komme ned på planteskolen og få oplevelser i samspil med den natur, vi har omkring os.