
En trend i udvikling; Vilde planter i din have
For 10 år siden begyndte vi på Aldershvile planteskole vores rejse ud i de vilde danske planter. Dengang var der ikke mange, der endnu havde set værdien i at genskabe den gamle danske natur hjemme i egen have. For slet ikke at tale om langs vejkanter, på marker og foran store virksomheder og offentlige bygninger. Men i dag er vi kommet lidt længere. Dette skyldes ikke mindst, at der i de seneste år har været meget fokus på biodiversiteten. Vores trang til at bygge og ’gøre naturen pæn’ har betydet, at alt for mange insekter og smådyrs naturlige levesteder og fødegrundlag er skrumpet.
Vi har i tæt samarbejde med vores leverandører udviklet et sortiment af danske vilde planter i potter. Det betyder, at vi – og andre planteskoler i Danmark – i dag kan tilbyde et stort udvalg af frø og planter i planteskolen.
Sammen kan vi gøre rigtig meget for at række en hjælpende hånd til insekterne og andre smådyr i den helt almindelige have. Det er uanset om du i dag har et større græsareal, gårdhave med fliser eller en altan. Hvis du har brug for inspiration til at indrette din have, din altan, din sommerhusgrund eller bare nogle enkelte krukker, så de byder på levesteder og føde for insekterne, så kom og tal med os. Vi har alt til både den lille skov, en grøftekant, en vildeng, til en stor naturgrund til en krukke ved hoveddøren. Vil du vide mere om hvordan du sår din vildeng, så se her.

Almindelig Cikorie
‘Cichorium intybus’

Slangehoved
‘Echium vulgare’

Gul snerre
‘Gallium verum’

Kæmpemargerit
‘Leucanthemum vulgare’

Torskemund
‘Linaria vulgaris’

Kællingetand
‘Lotus corniculatus’

Trævlekrone
‘Lychnis flos-cuculi’

Pomeranshøgeurt
‘Pilosella aurantiaca’

Bidende ranunkel
‘Ranunculus acris’