Crocus, Krokus

Storblomstrende krokus. Botaniske krokus, vildkrokus. Efterårsblomstrende krokus, høstkrokus
miljø storblomstrende krokus

Værd at vide om krokus

Krokus-slægten består af ca. 75 arter, der hovedsageligt vokser vildt i Sydeuropa og Mellemøsten. Det er en af de tidligste til at blomstre i vore haver lige efter erantis (vinterblomme) og vintergæk. De forårsblomstrende krokus deles op i de botaniske krokus, vildarter af krokus og storblomstrende krokus. Alle krokus trives i almindelig havejord og sandjord, sol og let skygge under buske og træer, og også i græsplænen og forvildet. Bierne elsker krokus. De botaniske krokus, der blomstrer tidligst og har en højde på 5-10 cm og findes i mange farver og sorter inden for arterne Crocus chrysanthus, Crocus sieberi, Crocus tommasinianus. De efterfølges af de storblomstrende krokus som har større blomster og er en anelse højere, op til 15 cm. Den tredje gruppe af krokus er efterårsblomstrende krokus, høstkrokus eller nøgenblomstrende krokus. De lægges om efteråret og blomstrer umiddelbart efter i september-oktober. Bladene kommer først til foråret. I år 2 vil de blomstre lidt tidligere end det første år. 

Se alle vores krokusser her

Storblomstrende krokus, Crocus vernus og Crocus flavus

De storblomstrende krokus har større blomster end botaniske krokus. De blomstrer tidligt forår, en anelse senere end de botaniske. De har kraftige farver, hvid, gul og blålilla og stribede varianter. De mest kendte er 'Jeanne d'Arc' (hvid), 'Mammouth'/'Yellow' (gul) og de blålilla sorter 'Flower Record' og 'Rememberance'. Højden er ca. 15 cm. 

Køb storblomstrende krokus her

Botaniske krokus, Crocus chrysanthus, Crocus tommasinus, Crocus sieberi,

De botaniske krokus findes i mange farver og bliver op til 10 cm høje. De blomstrer en uge tidligere end de storblomstrende krokus og er fortrinlige til plantning i græsplænen, som forvildet, plantning i bede og i krukker sammen med andre senblomstrende blomsterløg som narcisser og tulipaner.

Køb botaniske krokus her

Efterårsblomstrende krokus, Crocus speciosus, Crocus zonatus (kotschyanus), Crocus sativus (safrankrokus)

Efterårsblomstrende krokus plantes omgående efter køb og blomstrer umiddelbart efter. Bladene kommer først frem om foråret. Højden er 10 cm og farven lyslilla, lillarosa, blå og hvid. 

Safrankrokus, Crocus sativus, er vanskelig at dyrke i Danmark. Den vil blomstre det første år, men er vanskelig at få i blomst år 2. Prøv i drivhus. Der skal 800 støvdragere til 1 ram safran og der er 3 stk. i hver blomst. Den stammer fra Iran og dyrkes i bl. a. også i Spanien og Nordafrika.

Køb efterårsblomstrende krokus her




Crocus Cream Beauty