Gladiolus, sværdlilje
Værd at vide om gladiolus
Gladiolus er en stor slægt, der vokser naturligt i Afrika, Europa og Asien. De fleste og bedst kendte kommer fra Sydafrika. Det er prangende blomster i stærke farver, som oftest ses i efterårets buketter.
Læggedybde og jord
I Danmark dyrkes de på friland. Man lægger gladiolusknoldene i en god, porøs og næringsrig jord. De plantes i en lun placering i haven i maj måned. Lægges 20-30 cm nede.
Overvintring
Den lune placering kan være central ift. overvintring. Jo bedre og lunere placering, jo større chance har dine knolde for at overvintre i haven. Hvis du vil være helt sikker på at have dem i flere år skal de graves op i september-oktober, sættes i en spand eller kasse indtil toppen tørrer ud. Derefter klippes den tørre top af og knoldene opbevares i en kasse med sand eller papirsposer vinteren over i kælderen til næste forår.
