Historien bag

 

ALDERSHVILE PLANTESKOLE

Besøg Aldershvile Planteskole, en af Danmarks smukkeste beliggende planteskoler. 

 

Smuk beliggenhed

En af grundene til, at det er en oplevelse at besøge vores planteskole er at vi har en smuk beliggenhed tæt på Aldershvile Slotsuin i det smukke område ved Bagsværd sø. 

 

Et særligt fokus på levende planter

Vi er en virksomhed, hvor de levende planter er i fokus. Vi bestræber os på at give dig den mest kompetente rådgivning og vejledning inden for alt i det grønne, samt valg af planter. Vi ser nemlig gerne at du forlader planteskolen med en fornemmelse af både at være inspireret og beriget med ny viden om de planter du skal hjem og plante. 

 

 

 

OM OS

Dyrelivet på planteskolen

Vi har gennem mange år haft katte, som er del af vores hverdag. De nyder det frie liv på planteskolen og hvis du går på opdagelse finder du måske en kat i en solstråle. I 2013 fik vi etableret 4 bistader på vores grund. Bierne hjælper med bestøvning af vores mange planter. Honningen slynges af en lokal biarvler, hvorefter det sælges i butikken. 

Hvis man kigger på de helt små dyr på planteskolen, har vi i mange år gjort brug af nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr. Og som sidste nye har vi udvidet dyrefamilien med 3 høns og en hane. De er sorten Rhode Island Red, som trives godt i deres hønsegård bygget af Tagtomat. 

 

Kundeklub

Du får særlige tilbud til kundeklubpris, nyhedsbreve, samt kataloger på mail. Her giver vi også tips og gode råd til din have. Du kan nemt og hurtigt tilmelde dig ved betalingskassen eller her på hjemmesiden. Det er gratis at være medlem.

 

Sociale medier

Facebook og Instagram finder du inspiration, hverdagsmomenter, gode tilbud, konkurrencer og arrangementer. 

 

Vores eksperter

Vores personale består af faglærte medarbejdere. Vi bestræber os på at opholde en høj faglighed. Derudover bestræber vi os på at have et godt socialt samvær medarbejdere imellem, da vi som kollegaer i fællesskab når længst sammen. 

Udover vores 25 fastansatte består vores personale af en række eksperter: Niels Skjøldberg som har stor viden indenfor rhododendron, Finn Sørenden som er hortonom, Claus Gylmer Larsen som er tidligere pometmester, og Hans Trautner og Allan Høxbroe med stor viden indenfor kamelia og havestueplanter, samt vores staudegartner Annemette Brun Rasmussen som også er selvstændig havearkitekt, som kan hyres privat. 

 

 

 

HISTORIEN BAG

Mere end hundrede års historie

Planteskolen ligger tæt ved Aldershvile Slotsruin i det smukke område ved Bagsværd sø. Der har i mere end hundrede år været drevet gartnerivirksomhed på ejendommen.

 

Produktion af muld

I den første del af 1900-tallet blev der produceret rabarber, bærbuske, og pil til kurvefletning. Desuden blev der afgravet muld, som blev leveret til de lokale væksthusgartnerier. 

 

Hvide syrener til Finland

Fra 1954 blev deres drevet egentligt planteskolevirksomhed på ejendommen af den tidligere ejer Gunnar Løvbjerg Nielsen, som var startet nogle år tidligere på Buddinge Hovedgade. Der blev bl.a. produceret Erica og hvide syrener, som blev eksporteret til Finland, samt stedsegrønne med klump.

 

Moderne planteskole

i 1985 overtog Jens Beck Jensen planteskolen. Han har i de sidste 30 år udviklet virksomheden til en moderne planteskole med både haveplanter, sommerblomster, middelhavsplanter, stueplanter og vand i haven. I dag er der godt 25 fastansatte. Vi er medlem af indkøbskæden Home and Garden, som er landsdækkende med ca. 30 medlemmer, hvilket gør at vi kan handle ind til konkurrencedygtige priser. 

 

En sikret fremtid

I 2019 bød vi året velkommen med en glædelig nyhed, nemlig at der pr. 1. januar 2019 er blevet enighed om et generationsskifte i Aldershvile Planteskole APS. Gennem de sidste 35 år er planteskolen vokset til en enestående virksomhed, som kører godt økonomisk og har et godt renommé bl.a. grundet vores særlige fokus på faglighed, plantekvalitet, spændende nyheder og viden - noget vi selvfølgelig ønsker at forsætte med. 

Derfor kan vi som planteskole glædeligt meddele at Pernille Friis Larsen, som har været ansat siden 1995, nu i samarbejde med Jens Bech Jensen skal drive Aldershvile Planteskole APS.

 

 

 

VORES SORTIMENT

Vi bestræber os på at have et bredt udvalg af klassiske sorter, men også de mere sjældne. Hvis ikke vi har det du søger gør vi vores bedste for at skaffe det - du kan bl.a. lave større bestillinger eller reklamationer via vores kundemail.

 

Vi har nordens største udvalg af kamelia, og vores indendørsafdeling bugner af blomstrende forårs- og sommerblomster fra marts af, hvor vi hvert år står klar til endnu en fuldbemandet sæson. Derudover har vi et stort udvalg af krukker til ude og inde. Vi er bl.a. forhandlere af Birch Nielsen, 2Have, Bergs Blomster, Broste Copenhagen, Madam Stolz, Grama Design og BGreen. Vi har også et sort udvalg til havens dyreliv. Både foderhuse, redekasser, fuglefoder, insekthoteller, pindsvinebo mm. samt et stort udvalg af tilbehør til havedammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld