Rose 'Hella Joof'

I samarbejde med rosenforædleren Rosa Eskelund har vi som planteskole fået navngivet en ny rose. En rose som tilegnes Hella Joof, som er folkekær berømthed og multikunstner i Danmark.

 

I sommeren 2019 var vi, i ledtog med Hella og Rosa Eskelund på besøg i rosenmarken på Nordfyn. Her skulle Hella, blandt 9 lovende rosennyheder, finde sin absolutte favorit.

 

Et vanskeligt valg
Hella fik det vanskelige valg mellem flere skønheder og ”det var ikke så let endda” siger Hella, som også stak næsen i de smukke roser og udbrød: ”Denne er jo skøn, men denne her er nok mere mig”.

 

Rose 'Hella Joof' blev...
Valget er faldet på en skøn, maskulint duftende klatre-/buskrose med store, fyldte gammelrosa blomster, mørkest i midten og lysere mod kanten.
”Jeg vælger denne smukke rose ikke mindst fordi den har en stærk og behagelig maskulin duft af både rose og pibetobak” siger Hella.

Hella som gennem rosernes dufte bevæger sig gennem valget af netop hendes rose.

 

Rose 'Hella Joof'

At forædle en rose

Det er Rosa Eskelund, der har rosenforædlingsfirmaet ROSES FOREVER ApS på Sydfyn. Rosa er en af de store spillere inden for rosenforædling. På en smuk augustdag i 2019 præsenterede Rosa 9 rosennyheder for Hella.

Om rosenforædling fortæller Rosa: "Det tager 10-15 år at udvikle en god, sund haverose", som sammen med sin mand Harley omhyggeligt havde opstillet de forskellige roser, som Hella kunne vælge imellem.

 

Det tager 1½ år at producere en rose. Af rosen 'Hella Joof' er der produceret omkring 500 stk., der er drevet i blomst. 

 

Salget af rosen finder sted på planteskolen d. 12. juni 2021 til et navngivningsarrangement i selskab med Rosa Eskelund og hende rosen er til ære for, nemlig Hella Joof. Rosen sælges i begrænset antal.

 

 

Rosendåb d. 12. juni 2021

Planteskolen er bl.a kendt for sit store udvalg af roser, faktisk mere end 800 forskellige sorter. I samarbejde med rosenforædleren Rosa Eskelund blev i sommeren 2018 døbt en smuk rose til ære for skuespiller Elin Reimer. Rosen blev døbt "Elins Rose".

 

I forlængelse af dette samarbejde døbes i år endnu en ny smuk rose, her til ære for Hella Joof. Hella Joof er kendt i offentligheden af de fleste som skuespiller, sanger, forfatter, filminstruktør og –producer, debattør og meget mere. Hun fortjener den ære at få sin egen rose og komme i selskab med andre berømtheder som Ingrid Bergman, Astrid Lindgren, Edith Piaf og en lang række kendte berømtheder og royale personer.

 

Rosendåben finder sted på planteskolen d. 12. juni kl. 13.30. Aldershvile planteskole 194, 2880 Bagsværd.

 

Til rosendåben får vi besøg af Hella Joof, Rosa og Hardy Eskelund, samt Hellas ven Sunny Asemota, der er kunstner. Sunny kendes allerede fra planteskolen, hvor han i mange år har udsmykket drivhuset med kunst, samt malet vores truck. 


Den smukke rose er allerede nu til salg i begrænset antal. Rosen koster 199,00 kr pr. stk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

@aldershvile_planteskole